|
Maria og Lorraine, de engelske
ejere af Mariposa Blanca, vil glæde sig til at tage imod Jer med en varm og hjertelig velkomst…..
Mariposa Blanca
er et skønt rustikt landhus midt i et af Andalusiens smukke landskaber. Huset er moderniseret og lavet om til to lejligheder
samt ejernes egen bolig ved siden af. Beliggenheden er unik. Man befinder sig midt i en vidunderlig olivenlund og udsigten
er fantastisk. Stedet er for dig der
ønsker spansk landidyl, ro og afslapning samt muligheden for at opleve flere af Andalusiens mange ansigter. Huset er
nær den smukke sø og landsby Iznajar og beliggenheden er central med rig mulighed for at tage på ture til
Malaga, Granada, Cordoba, Ronda og Sevilla. I nærområdet er der en fantastisk natur og mange små hyggelige
landsbyer med lokalkolorit, god spansk mad og historiens vingesus. De to lejligheder (Casitas) er som beskrevet herunder: Casita ved poolen – 2 soveværelser med plads til
4 personer. - Stort soveværelse med dobbeltseng
og garderobe.
- Soveværelse med to enkeltsenge samt garderobe.
- Badeværelse med stort bruserum og
dobbeltvask. Hårtørre og morgenkaabe.
- Køkken, spisestue og stue ud i et. Bygget i traditionelt
Andalusisk landstil. Ovn, kogeplader, køleskab, fryser, microovn, brødrister og alt udstyr til selv at kunne
lave mad.
- Der er bord og stole til 4 personer samt en sofa.
- Bøger, satellit TV, DVD afspiller,
CD afspiller og varmeapperat til de kolde måneder.
- Privat terrasse 60m2 med solsenge, bord og
stole, gril og parasol samt en skøn pool med udsigt over olivenmarkerne.
Casita med privat terrasse – 1 soveværelse 2 - 3 personer - Stort soveværelse
med dobbeltseng og garderobe.
- Badeværelse med bruserum og vask. Hårtørre og morgenkaabe.
- Dejligt
køkken med morgenmads”bar” og en lille stue ud i et. Bygget i traditionelt Andalusisk landstil. Ovn, kogeplader,
køleskab, fryser, microovn, brødrister og alt udstyr til selv at kunne lave mad.
- Sofa og sofabord.
- Bøger,
satellit TV, DVD afspiller, CD afspiller og varmeapperat til de kolde måneder.
- Privat terrasse
60m2 med solsenge, bord og stole, gril og parasol samt adgang til en skøn pool med udsigt over olivenmarkerne.
Omkring begge lejligheder er der flere
små og store terrasser med sol og skygge og muligheden for at nyde den skønne natur omkring sig. Poolen er til
begge lejligheder og der er flere solsenge, stole og borde omkring den. Dybden er 1,5 meter i hele poolen, så der er
mulighed for at spille og lege eller tage en lille svømmetur. Til hver lejlighed er der en køleboks som kan tages med på ture. Priserne er inklusiv linned, håndklæder
til lejlighederne og til poolen. Der er en velkomstpakke med vand, mælk, brød, kaffe, the og enten tilbehør til morgenmad eller
frokost, alt efter ankomsttiden.
|